”Vi gør dét, som vi gjorde i går. Og vi får også de samme resultater som i går. ”
Sådan lød den tørre konstatering fra en ejer af en mellemstor virksomhed på et møde, hvor vi talte om mulighederne for vækst og optimering. Han havde indset det, som mange virksomheder ikke har, nemlig at vi er tilbøjelige til at være lidt for selvtilfredse.  

Selv Danmarks største virksomheder går i fælden, der kan beskrives som ’verdensmestersyndromet’. Det er når ledere og bestyrelser får attituden: ”I skal ikke fortælle os, hvordan vi har det. Vi kender dette marked, for det er os, der har skabt det”.  Men ser ledelsen ikke nuanceret på virkeligheden, så går det ofte galt. Derfor er det vigtigt indimellem at vurdere ens rutiner, så man er sikker på, at man handler på fakta og ikke på meninger.   

5 nærgående spørgsmål, der hjælper dig med at undgå verdensmestersyndromet  

Kig ud over din virksomhed. Det kan godt være, at det da går meget godt. Men kunne du øge indtjeningen bare 10 % mere ved at optimere og skrue på knapperne? Eller vil du hellere lægge dig godt til rette og hvile videre på laurbærrene?  

Stil dig selv disse spørgsmål hvert halve år:   

  1. Hvordan udvikler vi vores virksomhed yderligere?  
  2. Ved vi det, vi skal vide om markedet og nye trends?  
  3. Er nye, små konkurrenter ved at overhale os indenom?  
  4. Hvilke af vores produkter står bare og samler støv?  
  5. Arbejder vi med innovation i alle led – også i bogholderiet?  

 

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk